FORRETNINGS-
FORSTÅELSE

Nøglen til et godt resultat
– uanset virksomhed og branche

Vores forretningsforståelse sikrer din virksomhed værdifulde resultater

Online markedsføring er en omfattende, sammensat og kompleks disciplin, der er i konstant udvikling. Derfor kræver det sit, at vide hvad der har en effekt og for hvem det har en effekt. 

SEO, AdWords, Sociale Medier, Digitale strategier, Google Analytics og Email marketing. Mulighederne i moderne markedsføring er mange, og for mange virksomheder er de også uoverskuelige.

Hvornår bruger man hvilke værktøjer? Hvordan fungerer de i samspil og hvordan får man mest muligt ud af den samlede marketingstrategi?

Vi har hjulpet typer af virksomheder som …

Et rejsebureau, en entreprenørvirksomhed, Region Midtjylland, et rekrutteringsbureau, en arkitektvirksomhed, en maskinfabrik, et reklamebureau, et revisionsselskab, en VVS- & El-installatør, en fotograf, en coachingvirksomhed, en eventplanlægger, et filmselskab, en industriel designer, en autoforhandler og FDF spejderkorps.

Blandt mange andre…

Alle veje fører til Rom – vi finder den, der passer din virksomhed bedst

Alle veje fører til Rom, men hvis din bil er i stykker og du ikke har lyst til at cykle, så går din vej til Rom nok nærmere via et tog på skinner eller et fly i luften. Derfor har du ikke brug for en GPS, der kan vise dig vejen, du er mere interesseret i mulighederne for fly- og togbilletter.

Det kræver måske en uddybning:

Der er mange dygtige håndværkere i den digitale markedsføringsbranche. Håndværkere der er specialister på et område, og som kender sine værktøjer. Problemet er blot, at det ikke altid er nok, at være en dygtig håndværker – det er det i realiteten sjældent.

Hvis en håndværker ikke kan forstå sine kunders behov og derfor bygger en ganske flot, men rund løsning, når behovet er firkantet – og ordren i øvrigt også var det – ja, så står kunden tilbage med en lang næse og kan starte forfra igen. Vi lytter til vores kunder og finder en løsning, der giver mening og opfylder deres behov.

Vi arbejder med virksomheder i alle størrelser …

lige fra de lokale nede på hjørnet, til de virksomheder, der omsætter for milliarder.
Så længe det giver mening, er ingen virksomhed for stor eller lille.

Forretningsforståelse er nøglen til et godt resultat

Værdifuld markedsføring, der samtidig udnytter potentialet og budgettet optimalt, kræver en helhedsforståelse af marketing generelt, men i særdeleshed kræver det en evne til at forstå virksomheder, kunder og hvilke behov en virksomhed løser for sine kunder.

Forretningsforståelse er nøglen til værdifuld markedsføring, og netop forståelsen af din virksomhed og jeres forretning, jeres udfordringer og jeres kunders behov, er essentielle for os. Først derefter ved vi, hvilke værktøjer og midler, der skal tages i brug for at nå målet.

 

Ærlighed frem for alt

Vi trækker ikke noget ned over hovedet på dig, hvis vi ikke mener, det virker. Vi er ærlige omkring hvad vi synes, at din virksomhed har brug for, og vi fortæller dig det også, hvis vi ikke mener, vi kan give jer den rigtige løsning.

Hvis du kun har en hammer, så begynder alle problemer at ligne et søm. Vi hjælper dig med overblikket over din digitale marketingstrategi og fortæller dig hvilke værktøjer du skal bruge hvornår. Dermed får din virksomhed den optimale løsning og det optimale ud af marketingbudgettet.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Kontakt mig, hvis du har brug for rådgivning eller har spørgsmål til nogle af vores ydelser.
Jeg lover dig, at du vil få min ærlige vurdering og klare svar.

Rune Kaas – Ejer, Tanke & Streg

Tlf.: 297 297 68
Mail: rune@tankeogstreg.dk