Strobel travel

Rejsebureauet Strobel Travel:
“Hjælp os, vores email marketing virker ikke!”

Et nyhedsbrev uden effekt

Ovenpå en udfordrende implementering af et redesignet website, var rejsebureauet Strobel Travel ved at drukne i arbejdet med kommunikation og online markedsføring. Det, der blev udført, blev udført uden tilstrækkeligt mål og retning for indsatsen.

Særligt ønskede de at komme på rette spor med deres email marketing, som ikke skabte værdi på nogen måde.

 

Nyhedsbrevet skulle vækkes til live og skabe værdi

Strovel Travel lavede på daværende tidspunkt email marketing efter en tilfældig skabelon, der var uden strategi og målsætning. De sendte udelukkende mails, der handlede om priser, fakta og produktinformationer. Informationer som kunderne allerede vidste, eller hurtigt kunne finde frem til selv.

Opgaven var derfor primært, at lægge en strategi for deres nyhedsbrev, der indeholdte et klart defineret mål og en handlingsplan

”Vores kommunikationsindsats var simpelthen ved at drukne i den daglige drift. Det betød, at vi for ofte slet ikke fik gjort noget ved bl.a. nyhedsbrevet. Og når vi endelig gjorde, blev kommunikationen gjort lidt i blinde, uden mål og retning for indsatsen.” Janus Gjertz

Ejer, Strobel Travel

Resultatet blev et massivt løft i kvaliteten af trafik og flere købshenvendelser end nogensinde før

Vi udarbejdede en konkret 3-måneders plan, hvor der blev opsat mål og specifikke arbejdsopgaver. Yderligere producerede vi nyt indhold, der fokuserede på andet end tilbud og talte mere til kundernes følelser.

Vi lavede en serie af automatiserede emails, som blev sendt efter de besøgenes adfærd på hjemmesiden og hvilke rejsemål de udviste størst interesse for.

Mere præcist lavede vi et flow på 3-5 emails over en kort periode på ca. 1 uge, som havde til hensigt, at varme den besøgenes interesse op i tilstrækkelig grad til at henvende sig eller foretage et køb.

Resultatet blev et massivt løft i kvaliteten af den trafik, nyhedsbrevene genererede til websitet og flere købshenvendelser end nogensinde før.

”Med en tilpas detaljeret plan, blev det helt tydeligt, hvad vi skulle gøre i de efterfølgende tre måneder og hvorfor. Det gav ro på og hjælpen fra Tanke & Streg til at udføre en del af disse opgaver, frigav ressourcer til at fokusere på det, som vi er gode til – at hjælpe vores kunder med at sammensætte deres drømmerejse.” Janus Gjertz

Ejer, Strobel Travel

Processen var afgørende for resultatet

Processens omdrejningspunkt var at finde frem til en struktureret løsning, hvor tingene var sat i system og visuelt overskueligt. Desuden skulle det så vidt muligt fastlægges hvornår hvilke emails passede ind i kundens købsrejse, for at ramme kunden mere præcist og effektivt.

Tvivlsspørgsmålene om de besøgenes adfærd og behov skulle ryddes af vejen, inden strategien kunne finde sin optimale form.

En givende proces, der viste sig afgørende for, at Strobel Travel kunne se deres email marketing i et nyt lys og med et værdifuldt resultat til følge.

Læs mere om Strobel Travel her.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Kontakt mig, hvis du har brug for rådgivning eller har spørgsmål til nogle af vores ydelser.
Jeg lover dig, at du vil få min ærlige vurdering og klare svar.

Rune Kaas – Ejer, Tanke & Streg

Tlf.: 297 297 68
Mail: rune@tankeogstreg.dk